De andre fjer

Bella har nu fundet sine afløsere:
Calle Bella og Calle Samba, som forhåbenlig bliver to dejlige kalkundamer.
Tilbage i hønsegårdene er nu udelukkende dværgmaran og så en enkeltstamme stor maran, drømmen om dvæg malayer og MEDK lever stadig, men det må vente til vi får et andet sted at bo. Opdrættet af mine maran tager ganke enkelt al den plads jeg har til rådighed.
Ja dvs. jeg har jo mine pålidelige skrukker, dv. wyandotte damerne, og i år har jeg også fået ruget nogle dv. brahma ud, de skulle gerne være mine gode skrukker i 2013.
Kalkunen Bella er flyttet ind
Kalkunen Bella var en hovedgevinst i vores amerikanske lotto til den lokale fjerkræudstilling. Hun er ikke helt ren i farven vist nok en blanding mellem blå og bronze, men hun er sød og sjov, og så længe hun trives sammen med hønsene, skal hun blive her. Hver aften flyver hun højt op i et træ for at sove, men her i den kølige tid, hvor det jo kan storme og også give nedbør i form af, slud, regn og hagl, får hun ikke lov til at sove ude, men bliver nænsomt gennet ned og ind i hønsehuset.
Her ses Bella sammen med hønsene:

Når en MEDK-høne tager sagerne i egen hånd.
Jeg har jo fået disse fantastiske MEDK’er, jeg glæder mig dagligt over deres krumspring og finurligheder. Jeg får også mange kommentarer fra gæster, der ikke lige kender racen.
De lægger faktisk pæne store æg i forhold til deres lille størrelse (hønerne vejer ca. 500 g), og hanen har en selvtillid og tro på egen formåen, der er omvendt proportionalt med hans størrelse (ca. 600 g)
Damerne er gode skrukker og omsorgsfulde mødre, de vil bare gerne bestemme selv, to har ruget i hønsehuset, to valgte at lægge sig et ukendt sted i vores meget store have, og selv om jeg ledte og ledte fandt jeg dem ikke, jeg tror Mikkel fandt dem, for væk er de, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig ked af. Jeg prøvede ellers at holde øje med dem, de få gange jeg fik et glimt af dem, når de kom for at få mad, men de er væk på et splitsekund.
De to, der fik kyllinger, valgte at passe dem sammen, trods nogle ugers forskel i alder.
Så her for nogle uger siden var det Søren, der havde lukket for deres hønsehus om aftenen, og da jeg lukkede op næste morgen, var den ene høne udenfor. Søren fik lige en formaning om at huske at tælle, så en stakkels høne ikke blev lukket ude om natten, men samme aften da jeg selv lukkede for dem, var hun væk igen!
Åh nej, jeg ledte og ledte, selv om jeg faktisk godt vidste, at det ville være omsonst.
To dage senere dukkede hun op for at spise, og jeg holdt øje med hende, hun holdt sandelig også øje med mig. Det var tydeligt, at hun bare ventede på et sekunds uopmærksomhed fra min side, og hun blev mere og mere rastløs.
Jeg fik Søren til at holde øje med hende og gik hen og stillede mig på den anden side af carporten, som hun tydeligvis gerne ville gå bag om.
Jeg råbte til Søren, og i samme øjeblik han gik væk, kom tøsen susende, og denne gang kunne jeg jo se, hvor hun gemte sig.
Jeg har nogle gange i år fundet steder, hvor hønerne havde lavet reder og lagt sig til at ruge, men der oplevede jeg, at når jeg flyttede høne og æg ind i en redekasse i hønsehuset, blev hun afskrukket og opgav rugningen; så en kattetransportkasse blev rigget til, og 9 æg og den lille dame blev lukket inde med mad- og vandskåle hængt på gitterlågen.
Den næste uge blev hun lukket ud i hønsehuset nogle timer hver eftermiddag, så hun kunne klatte og strække benene, derpå turde jeg lade hende have adgang til det fri, og nu regner jeg så med kyllinger en gang i denne uge, datoen er jeg lidt i tvivl om, men måske omkring d. 15.
I søndags var hun af reden, og jeg viste en gæst (Nørrebro-pige), hvordan man kunne lyse et æg og se kyllinger (det var hun vildt fascineret af), og jeg så, at der var 10 æg, jeg slog det hen og regnede med, at jeg havde talt forkert i første omgang.
Så her til morgen ville jeg lige lyse æggene, for at se hvor langt i rugningen vi er, og også tjekke for liv, for den lille høne var begyndt at være lidt “sjusket” med at have æggene under sig.
Jeg fiskede mine 10 æg ud og gik ind og lyste….hmmm…. underligt, der var tre blanke æg, det var da mærkeligt, når der havde været fostre tidligere. Ud og tjekke under hønen.
Ganske rigtigt der var flere æg, stadig 9 æg med fine kyllinger i og så altså nogle friske æg. Høne to må være begyndt at lægge æg igen. Det havde jeg faktisk ikke forventet, jeg troede egentligt at sæsonen var ovre for i år.
Nu er de “gamle” behørigt mærket med blyantstreg rundt om ækvator, og der skal tjekkes for friske æg de næste dage.
Haneburet er stillet parat, for MEDK haner har det lige som fasaner, de slår dun-kyllingerne ihjel, og accepterer dem først når de er omkring 2-3 uger gamle.
Jeg er bare glad, tænk at jeg får nogle bonuskyllinger, som jeg slet ikke havde turdet drømme om.
Kyllingerne er lige klækket nu, et enkelt æg klækkede ikke. Resultatet er 2.6, så det er jo perfekt.
Mine andre høns
Ud over mine dværgmaraner har jeg også dværgwyandotter og dværgbrahma: dejlige damer som
alle er rigtig gode skrukhøner og dygtige kyllingeførere. De lægger også rigtig flotte æg.
Endelig er der dværg malayer i guld-sort/hvedefarvet. Når man ser dem, er man ikke i tvivl om, at høns og dinosaurer er i familie.
Jeg har været nødt til at sælge mine dværg malayer.
Jeg skulle bruge pladsen til mine gråstribede dværg maran.
Mine bobwhite
Jeg har et par hvide bobwhite vagtler, de bor i vores drivhus, og holder al krible-krablet i skak. Sidste år var jeg så heldig at de ynglede to gange, første gang levede kyllingerne desværre kun få dage, sikkert pga. fugt fra bunden. Jeg fik løst fugtproblemet, og næste kuld levede i 15 dage, men så døde de desværre også. Jeg håber, at jeg kan få levedygtige kyllinger i år.
Her i disse kolde vintermåneder, hvor vi nu har haft frost igennem en længere periode ser det ud til at de voksne trives fint.
Det lykkedes at få et helt kuld klækket, de voksede sig store og smukke og det var en fantastisk oplevelse at følge dem.
Ultimo august 2010: efter flere forsøg med redebygning og æglægning, der ikke mundede ud i nogen rugning, besluttede mine vagtler sig endelig for at ruge. Der var 17 æg i reden, og i går klækkede de. 15 kyllinger og 2 blanke æg, så det var da yderst vellykket. Her til aften er alle kyllingerne stadig i live, så nu er vi halvvejs igennem den første svære tid.
Foråret 2011
Det blev 15 flotte vagtelkyllinger, der klarede sig og også klarede vinteren fint.
MEN….
Jeg har solgt alle mine bob’er, vi har nemlig sat huset til salg, og jeg kan ikke overskue, at give mine vagtler ordentlige forhold i forbindelse med en flytning.
Men det det er bestemt ikke utænkeligt, at der flytter bobwhite ind hos os igen.

Recent Posts